det særligt sensitive intellekt

Denne side er tiltænkt information til brug for det særligt sentive intellekt...

lørdag den 29. januar 2011

Særligt sensitive mennesker - Susanne Møberg

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?
Hos særligt sensitive mennesker er nervesystemet mere fintfølende, og indtryk opleves væsentligt stærkere og bearbejdes dybere og mere detaljeret, end hos mennesker, der ikke er sensitive i den særlige grad. Man indoptager og bearbejder stimuli i højere grad, end andre, og oplevelserne går dybere ind under huden. Som særligt sensitiv registrerer man de finere nuancer i stemninger og i andre menneskers sindstilstand - man fornemmer hurtigt, hvordan andre har det. Man er derfor meget påvirket over for følelser og stemninger. Det kan give fornemmelsen af at se og fornemme noget, som ingen anden lægger mærke til. Man kan derfor fejlagtigt tro, at man opfatter verden forkert, og man kan føle sig forkert og anderledes og måske ensom. Det er en følelse, der kan have fulgt én, siden man var barn... læs mere ...Særligt sensitive mennesker

onsdag den 8. december 2010

Som en kanariefugl i en mineskakt - dr.dk/P1/Vita/Udsendelser

Vita 02. december 2010 kl. 11:30 på P1
Hør udsendelse
Ilse Sand, psykoterapeut, foredragsholder og forfatter

Jeg kan ikke fordrage overraskelser. Jeg møder altid 1½ time før jeg har en aftale. Og det hele skal gå efter planen. Ellers har jeg altid en plan B, jeg kan trække op af lommen!
Ilse Sand sætter ord på det, som mange går og skjuler. Hun er en følsom sjæl. I et samfund, hvor værdier som tempo, effektivitet afstedkommer stress, larm og forvirring kommer særligt sensitive personer som regel til kort. Mange bliver i deres jobs, men lider.

Ved dårlig ilt falder fuglen om
- En særlig sensitiv person er som en kanariefugl i mineskakten. Ved dårlig ilt falder fuglen om. Og ved dårligt arbejdsklima vil den sensitive person reagere negativt meget hurtigt........... Som en kanariefugl i en mineskakt - dr.dk/P1/Vita/Udsendelser

Om foreningen - www.hsperson.dk

Om foreningen - www.hsperson.dk: "HSP-foreningen blev stiftet i 2005. Formålet med foreningen er at synliggøre antallet af højsensitive og deres vilkår i Danmark og Norden. Vi vil stille krav til arbejdsmarkedet om bløde værdier, og bidrage til det rummelige arbejdsmarked med de højsensitives kvaliteter. Vi vil arbejde for at vi ikke længere skal sygemeldes på baggrund af at vi ikke kan være på arbejdsmarkedet. Det skal være et klart signal til samfundet at vi ikke længere vil nedvurderes fordi vi ikke har det på nuværende tidspunkt ønskede karaktertræk. Et karaktertræk som bl.a. kan beskrives som værende udadvendt, udholdende, viljestærk, synlig og resultatorienteret, samt psykisk og fysisk robust. Da vi er høj-sensitive og derfor i sagens natur har et karaktertræk som er modsat dette, såsom f. eks indfølende, omsorgsskabende, evne til at skabe trivsel og skønhed omkring os, betyder det absolut ikke at vi er syge. Faktisk viser det sig at flere og flere brænder ud og sygemeldes på grund af stress, netop fordi de ikke kan leve op til de krav om effektivitet, engagement og den indsats der kræves på arbejdsmarkedet. En indsats der fordrer en stærk og dynamisk personlighed. Med de høj-sensitives tilstedeværelse på arbejdsmarkedet kan vi skabe balance i den umiddelbare skævhed og idealisering af mennesker med udadrettede karaktertræk. Der er brug for mangfoldighed på arbejdsmarkedet for at det ikke skal brænde sig selv ud – der er brug for høj-sensitive mennesker. En måde at synliggøre HSP-karaktertrækket på er gennem medlemskab af foreningen eller modtagelse af foreningens nyhedsbrev. Se hvordan du bliver medlem af foreningen under 'medlemskab'."

SÆRLIGT SENSITIVE BØRN - Elaine Aron - Borgen

SÆRLIGT SENSITIVE BØRN
SÆRLIGT SENSITIVE BØRN
Forfatter: Elaine Aron

Er dit barn sensitivt over for stort set alt – tøj, der kradser, ting, der smager mærkeligt, høje lyde og ændringer i dagligdagen? Har det livagtige drømme, bliver det bange for uhyggelige film eller nervøs i nye situationer? Bliver det let såret, ude af sig selv over kritik og er det ivrigt efter at gøre tingene helt rigtigt?
Hvis ja, kan han eller hun være blandt de 15 til 20 procent af alle børn, der fødes særligt sensitive, og som er dybt eftertænksomme, følsomme over for små forskelle, og som let bliver overvældede.
Med baggrund i Elaine Arons mangeårige erfaring fra arbejdet med særligt sensitive børn og deres familier og med udgangspunkt i hendes originale forskning i børns temperamenter gennemgår hun de udfordringer, det indebærer at opdrage et særligt sensitivt barn. Hun fortæller om de fire nøgler til at give særligt sensitive børn en god opdragelse, hvordan man hjælp

Særligt sensitives guide af Ted Zeff (9788721035068) - Adlibris Boghandel

Særligt sensitives guide af Ted Zeff (9788721035068) - Adlibris Boghandel: "Særligt sensitives guide (Hæftet)
af Ted Zeff"

Hjertekohærens kursus

Hjertekohærens kursus: "Indre ro med Hjertekohærens (tidligere SR 1)
På kurset får du korte introduktioner til teori om stressreduktion, afslapning og hjertekohærens. Du lærer en teknik, som er let at bruge og har videnskabeligt dokumenteret virkning. Målet er, at du efter kurset har indarbejdet forskellige måder at bruge øvelsen i dine daglige rutiner, så du har mere overskud i hverdagen."

Strategier - Lise August - Lev bedre med sensitivitet

Lise og Martin August- Lev bedre med sensitivitet
http://www.sensitiv.dk/

"Strategier - på vejen til at leve i balance med sensitiviteten Lev bedre med sensitivitet
At leve bedre med sensitiviteten kræver en grundlæggende positiv indstilling til at være sensitiv: du tager vare på din sensitivitet i stedet for at bekæmpe den. Du tager ansvar for din konstitution og bliver ekstra god til at prioritere - på den måde skaber du et meningsfuldt liv, hvor du er tilpas og positivt stimuleret."

 Fem tilgange
Du kan her læse om fem tilgange, der kan hjælpe dig til at leve bedre med sensitivitet. Det er strategier, som kan bruges, uanset hvilken sensitiv profil du har.
1. Fravalg - tilvalg
Du forsøger at fravælge forkerte stimuli og vælge de rigtige til. Ubehag ved forkerte stimuli kan erstattes med nydelse af de rigtige stimuli. Nogle gange er fravalget delvist: ørepropper fjerner måske kun halvdelen af den generende støj. Også tilvalget kan være delvist: der er grænser for, hvor meget du kan lave om på omgivelserne og dig selv.

2. Håndtering & mestring
Du lærer teknikker og værktøjer, som gør det muligt for dig at klare situationer, som er ubehagelige eller overstimulerende. F.eks. er det ikke muligt at fjerne en smerte, men du lærer via psykologiske teknikker at forandre din oplevelse af smerten, så du mestrer den. Eller du ønsker at klare en krævende periode på dit arbejde og lærer teknikker til at håndtere stress.

3. Acceptere & rumme
Der findes ubehagelige stimuli, som du hverken kan vælge fra eller gøre noget ved. Ved at acceptere og rumme undgår du at blive et offer. Eksempelvis kan du bruge humor i stedet for at være fortvivlet, eller du kan vælge visdom i stedet for vrede og bitterhed. At acceptere og rumme det smertefyldte og ubehagelige i livet skal ikke forveksles med opgivelse - der er stor forskel!

4. Overblik & klarhed
Det handler her om at forstå, hvilken af de tre andre tilgange, der er den bedste for dig i den konkrete situation. Overblik og klarhed styrker din skelneevne og hjælper dig til at leve med opmærksomhed og nærvær - og til at undgå en automatpilot indstilling, hvor du altid vælger den samme tilgang til din sensitivitet.

5. Indre fordybelse og daglig praksis
Via indre fordybelse og daglig praksis, hvor du træner din opmærksomhed i at fæstne sig ved indre stilhed, og hvor du træner din krop i at være afspændt og smidig, kan du opbygge en fysisk og psykisk robusthed, som påvirker dig på alle områder af livet og udvikler hele din personlighed positivt. Herved vil du gradvist gøre mere og mere brug af de positive kvaliteter ved at være særligt sensitiv